Sammenhængen mellem krop og psyke

I vores samtaler undersøger vi bl.a. oplevelser, tanker og følelser, men kroppen oplever, føler og husker også. Nogle har brug for at genskabe kontakten til kroppen, hvis der er behov for at komme ud af hovedet og tankestrømmene, eller hvis vores sind har overset, forkastet, blokeret eller glemt noget. Kroppen registrerer og reagerer, og det er muligt at gå ind i disse oplevelser og prøve at folde dem ud til en relevant grad. Man kan bruge de kropslige fornemmelser til at mærke, undersøge og åbne nogle følelser, som man kan arbejde med i en terapeutisk kontekst og i hverdagen. Der er visdom i følelser, og vi erkender bl.a. gennem følelser.

Kroppen i mindfulness, ACT, compassion og IFS

Mindfulness introducerer kropslig opmærksomhed som et nyt perspektiv på sindet og dermed en ny terapeutisk tilgang. Det modsatte er at betragte kroppen som ren fysiologisk. I mindfulness tuner man ind på kroppen, og registrerer fysiske fornemmelser. Kroppen fungerer primært som et anker til nuet for at kunne være med svære tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Den gør det således muligt at være et andet sted end i det til tider overaktive sind.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) har i højere grad end mindfulness også fokus på kroppens følelsesmæssige historie. Compassion Focused Therapy (CFT), Mindful Self Compassion (MSC) og Internal Family Systems (IFS) inddrager ligeledes kroppen og kropslige spor fra vores levede liv med et ønske om at lindre. Kropslig opmærksomhed og væren kan bidrage til at ændre relationen til og således oplevelsen af svære tanker, følelser og kropslige fornemmelser.  

Kroppen kan forbinde os til os selv og hinanden med ny forståelse og indsigt, og på det kognitive plan lader ordene og refleksionerne sig forme om, hvordan du har levet, og lever lige nu.  Det kan fx være ved at mærke den følte fornemmelse i kroppen i form af, hvor og hvordan noget føles, ved at fokusere på åndedrættet eller på anden måde grounde via kroppen. Åndedrættet er både en del af den fysiologiske krop og et psykologisk aspekt af kroppen. At inddrage kroppen i terapi på denne måde kan føre til positiv udvikling med bedre beslutninger, bedre kontakt mellem krop og psyke og til selve livet. 

Kropslig meningsdannelse, kommunikation og tilknytning

Alle mennesker danner mening med kroppen. Meningsdannelse skal i denne sammenhæng ikke forstås som eksistentiel. Kroppen i mindfulness, ACT, compassion og IFS er én måde at indfange kroppens betydning. Kroppen danner mening bl.a. gennem bevægelser, følelser, sanser, socialt samspil og væren, og dette er samtidig en del af vores kommunikation med andre mennesker. Kropslig meningsdannelse har dermed også relevans for både børns og voksnes tilknytning og tilknytningsmønstre i relationer. Krop og psyke er således tæt forbundne, og kroppen har sin egen måde at vise psykiske belastninger på, som kan have forskellig form og funktion. Derfor inddrager jeg kroppen og herunder kropslige reaktioner i terapi.