Bevar eller opgiv håbet i kærlighed

Af psykolog, ph.d. Emilie Strøm, 2020

Det er almindeligt at opleve vanskeligheder i kærlighed, og det påvirker livskvaliteten. Nogle gange handler det om at bevare håbet og blive sammen, andre gange må vi opgive håbet og delvist eller helt slippe den anden for at få det bedre. Dette indlæg berører begge dele. Jeg har ekspertise i relationers betydning for udvikling af vores forståelse af os selv og andre og vores oplevelse af væren samt naturligvis for relationen til dig selv herunder områder som følelser, socialt samspil, kommunikation og tilknytning. Problemer i kærlighed er ofte en del af en større helhed, alle livsområder hænger sammen. Få hjælp til at blive klogere på dynamikker og håndtere dem bedre eller anderledes.

Bevar håbet og skab positiv udvikling

Når du holder håbet i live, er omdrejningspunktet at bevæge jeres relation fra fastlåste samspilsmønstre til tryghed, nærvær, vitalitet og glæde. Det er velkendt i forskning, at kvaliteten af parforhold ofte falder med tiden. Det er normalt for alle par. Hvis der er børn, kan særligt årene med mindre børn være svære. Det kan handle om gentagne, nedbrydende og uforløste konfliktmønstre, manglende nærvær, jalousi, utroskab eller psykiske og fysiske helbredsproblemer. Der går mange ressourcer på alt dette, og det er vigtigt at værne om både dig selv og jeres relation.

Man kan få meget ud af at gå i individuel terapi ved parproblemer gennem arbejde med, hvordan man selv indgår i relationen gennem sine tilknytnings- og omsorgsmønstre, og hvordan man bedst muligt kan forholde sig til sig selv og sin partner. Det kan være, du ønsker at passe på og udvikle dig selv og jeres forhold for at komme hinanden nærmere. Det kan være, du ønsker at forebygge vanskeligheder, eller du ønsker at genskabe kontakten og genfinde kærligheden og vitaliteten. I kan have svært ved at finde tid og overskud til  hinanden, og lever måske et parallelliv, eller I kan være ved at gå fra hinanden.

Kærlighed, tryghed og samspil

Jeg støtter dig i at bevæge jer fra opslidende fastlåsthed til tryghed, nærvær og glæde. Mit udgangspunkt er, at alle mennesker har behov for at føle en tryg tilknytning og kærlighed i parforholdet. Det udvikler os til både mere selvstændige og forbundne mennesker, og kan styrke os og hele mentale sår. Kærlighed, tillid og samhørighed skaber tryghed og livsglæde. Jeg hjælper dig med at identificere og korrigere samspil, der bidrager til at skabe utryghed, drænende konflikter, følelsesmæssig afstand eller måske endda manglende kontakt til kærligheden.

Det kan være, du kender til, at den ene af jer trækker sig, og den anden ambivalent søger kontakt og måske heri bebrejder. Til at der forekommer gensidige bebrejdelser og måske beskyldninger, og det handler om at få ret. Eller til at I begge trækker jer, og måske forsøger at håndtere jeres følelser ved at lukke af for dem. Når vi forsøger at undgå og kontrollere ubehag og ikke mærke noget, bliver der færre positive handlinger og oplevelser sammen.

Kommunikation og vejen videre

Udvikling og forandring opstår, når man kan acceptere, rumme og arbejde med både sine egne og den andens uønskede tanker, følelser og handlinger. Når man kan øge forståelsen for dem, opnå mere hensigtsmæssige måder at forholde sig til dem på, og kan handle på nye måder. Når man kan mærke, at der ofte er en følelse af ensomhed og savn af kontakt bag et uforsonligt samspil eller en følelse af afvisning, håbløshed og magtesløshed bag den følelsesmæssige utilgængelighed og måske endda apati hos den, der er undgående og trækker sig. Ved at identificere og forstå jeres samspilsmønstre og de tilgrundliggende følelser og erfaringer herfor, vil jeg effektivt støtte dig i at komme videre i en ønsket og meningsfuld retning.

Jeg har fokus på at styrke en følelsesmæssig stabil kontakt og tryg tilknytning mellem jer, en nysgerrig, åben og ikke-dømmende kommunikation med gensidig, indlevende lydhørhed, forståelse, anerkendelse og empati. På større nærvær, intimitet og tilfredsstillelse, på behov og værdier. I den proces er det virksomt at genopdage din partner, at være nysgerrig og interesseret og dermed samtidig udfordre problematiske, automatiske vane- og forsvarsprægede tanker, følelser og handlinger. Herudover er det hjælpsomt at kunne give slip på sårethed og vrede uden at negligere behovet for heling og forandring. Ved at drage omsorg for dig selv og relationen skabes der med tålmodighed nye, positive oplevelser, der bringer fornyet energi.

Opgiv håbet og genvind dit overskud

Når du lader håbet dø, lader du også gamle drømme dø. Nogle gange er den eneste vej at opgive, at relationen til din (ex)partner bliver bedre. Den kan være så fastlåst og fuld af smerte, at du er nødt til at slippe håbet for at komme til hægterne. Du erkender simpelthen, at din (ex)partner ikke kan imødekomme, hvad du har behov for. Fremfor at holde fast og kæmpe en mislykket kamp, slipper du kampen. Fremfor at forsøge at ændre på din (ex)partner eller dig selv, indser du realiteterne, og opgiver håbet. Når håbet er ørkesløst, holder du nemlig fast i en kamp, der er uvirksom, og du får det værre. Det er ikke let at lade håbet dø, men det er muligt.

Når du lader håbet dø, sætter du jeres relation fri til at være præcis, som den er uden at forsøge at ændre på den. Du sætter derved også dig selv fri, selvom der naturligvis er sorg. At være med sorg er en dyb og ofte langvarig proces, som rummer både tab, åbninger og kærlighed. Men fra dette ståsted kan du uden at smelte sammen med håbet tage stilling til, hvordan jeres kontakt skal være, og om der overhovedet skal være en sådan. At lade håbet dø kan imidlertid i sig selv være en kamp.

Du har måske forsøgt at dele dine tanker og følelser og at leve dig aktivt ind i din (ex)partners tanker og følelser. Forsøgt at udforske dem og relationen og invitere til udforskning heraf. Søgt og tilbudt kontakt. Alt sammen på forskellige måder med mere eller mindre plads til din (ex)partners respons. Du har måske forsøgt at få støtte og beroligelse, når du har været fortvivlet, men har ikke fået eller haft svært ved at tage imod det. Og du har måske forsøgt at lytte til og regulere din (ex)partners fortvivlelse. Eller måske har du været mindre tilbøjelig til alt dette, og er tværtimod blevet utilgængelig overfor din (ex)partner. Har forstærket selvtilstrækkeligheden, og forsøgt at undgå kontakt med din egen fortvivlelse, og været tilbøjelig til at ignorere eller minimere tegn på din (ex)partners fortvivlelse. Der er mange måder at handle på, når vi føler os pressede, og vores tilknytningssystemer aktiveres.

Tilknytnings- og omsorgsmønstre

Overordnet handler tilknytnings- og omsorgsmønstre om at enten søge og etablere følelsesmæssig kontakt, at både skubbe og trække i den følelsesmæssige kontakt eller måske udvise begrænset følelsesmæssig kontakt. Om at være enten følelsemæssig tilgængelig, skifte mellem følelsesmæssig tilgængelighed og tilbagetrækning eller være følelsesmæssig utilgængelig. Gamle grundsår fra dine forældre eller tidligere parforhold kan blive vakt til live i dit nuværende parforhold. Dine tilknytningsmønstre har som barn haft den funktion at sikre din overlevelse, men er ikke altid længere hensigtsmæssige, og kan være svært forenelige med din (ex)partners. Mønstrene skal ikke forstås som kategorier. De befinder sig på et kontinium, og varierer efter kontekst og person. Man kan godt have flere mønstre og dermed flere stier at gå i sit landskab, men ofte har man et ”go-to” sted.

Uanset hvordan du har prøvet at ændre din partner, dig selv og jeres relation er det ufattelig udmattende, og du kan føle tab af selvoplevelsen. Det kan være, du har haft snakke og konflikter, forsøgt at skrue ned for forventningerne, lagt dig fladt ned, været fleksibel, stået fast eller hævet dig, forsøgt at selvudvikle og endda skåret kontakten helt af i en periode. Det tager tid og energi for håb at dø og at vriste sig fri af tilknytningen til den anden. Det er en cirkulær proces, hvor du igen og igen kommer i kontakt med håbet, men gang på gang bliver skuffet og desillusionet.

Selvomsorg og selvberoligelse

Selvomsorg er en anden vej til tryg tilknytning og hermed opfyldelse af følelsesmæssige behov, hvor du selv er tilgængelig som en tryg tilknytningsrelation. Du møder dig selv med varme, omsorg og lindring, og giver dig selv, hvad du har brug for. Selvomsorg kan være en måde at støtte den del af dig, der indimellem stadig håber, holder fast og kæmper og hjælpe dig til at kunne give slip og lade håbet dø. Det kræver mod at lyse på alt det svære, men med selvomsorg har du noget at holde dig selv med på en tryg og helende måde. Selvfølgelig har vi også brug for andre, vi er relationelle væsener, der formes i mødet med andre. Men nogle gange skal vi tillade os selv ikke at bære det hele og give slip, mens vi medfølende holder og afgrænser os selv med både mildhed og kraft.

Selvomsorg er en måde at regulere dit eget tilknytningssystem indadtil og dermed fungere som omsorgsperson for dig selv. Du beroliger og støtter dig selv, så du kan være med det svære. Ofte taler vi hårdt til os selv: “Kom nu bare videre”, ”hvorfor blev jeg så forelsket?”, ”hvorfor slår jeg ikke til” eller ”hvor er jeg dog dum, jeg bliver ved med at håbe”. Det virker bare ikke. Andre menneskers velmenende råd  kan forstærke skam og selvkritik. Kærligheden, sorgen, skammen og måske vreden forsvinder ikke ved at undertrykke, ignorere eller på anden måde forsøge at kontrollere sårbarheden. At kunne være med alle disse følelser, opgive håbet og blive frisat, kan derimod hjælpes på vej gennem indre medfølende tilknytningsarbejde. Måske spirer noget uventet frem i relationen, når du netop stopper med at håbe, eller I slipper hinanden helt.

Overgangsrummets muligheder

Hvornår det er tid til at opgive håbet, hvilken beslutning du skal træffe er fælles menneskeligt at blive viklet ind i. Nogle gange ved man det med hele kroppen, andre gange ved man det med fornuften, men hjertet holder stadig fast. Uanset hvilket valg, du træffer vil der uundgåeligt være skuffelse, tab og sorg. Efter et evt. brud opstår en længsel midt i sorgen. Det kan være en længsel efter det tabte, efter et nyt forhold eller måske efter at være alene. I dette overgangsrum er det naturligt indimellem at føle trang til det kendte, der på nogle måder kan føles trygt. Det kan også være du bevæger dig ind i et nyt forhold for at undgå smerten eller blot med forhåbninger om at gøre det anderledes denne gang.

Det er et overgangsrum med modstridende følelser, hvor både fortid, nutid og fremtid kan trække i dig. Noget lukker til, og andet åbner. Det er ikke et nemt sted at befinde sig, og du kan blive bange og miste troen på kærligheden. Du kan begynde at romantisere dele af forholdet eller have fortrydelser om det. Du kan forsøge at kontrollere livet, så i hvert fald fremtiden kan blive præcis, som du drømmer om, eller lukke helt af og måske fortælle dig selv, at det er nødvendigt for at overleve. Vover du derimod at stå i dette rum med accept og nysgerrrighed, kan det rumme nye muligheder. Muligheder som du og din (ex)partner ikke kunne rumme for hinanden. Muligheder for at bevæge dig nærmere mod, hvad du dybest set ønsker for et forhold og for livet.