Af autoriseret psykolog, ph.d. Emilie Strøm
Alle mennesker kender til angst. Det er en naturlig følelse, der har til formål at beskytte os og handle og et eksistentielt vilkår. Angst kan opleves på mange måder, man kan fx have katastrofetanker, bekymre sig unødigt meget om fremtiden og gruble over fortiden fremfor at være i nuet. Nogle har specifikke ting, de er bange for. Andre bekymrer sig mere konstant, og er bange for, at noget forfærdeligt vil ske. Måske vokser bekymringerne sig indimellem så store, at de bliver til panik og angstanfald. Bekymring er dog i sig selv ganske almindeligt, og nogle af vores bekymringer er objektivt set helt forståelige. I andre ekstreme tilstande såsom PTSD (posttraumatisk stresslidelse), fører vores sind os tilbage til traumatiske oplevelser ved bl.a. genoplevelser (flashbacks) og mareridt. Ved angst er der også en række kropslige, fysiologiske reaktioner.
Kropslige reaktioner ved angst
Fysiologisk taler man om kroppens kamp/flugt system, der er kroppen i alarmberedskab. Det er en evolutionsmæssig nedarvet måde at reagere på en mulig fare, der skal hjælpe os til overlevelse. Det sympatiske nervesystem sætter en række reaktioner i gang: Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, adrenalin sprøjter rundt, og musklerne bliver spændte m.m. Vi er fokuserede, og klar til at løbe væk fra eller kæmpe imod den potentielle fare. Mange af de kropslige reaktioner ved angst skyldes forøget aktivitet i denne del af nervesystemet. Almindelige kropslige reaktioner på angst er:
- hjertebanken
- sveden
- kuldegysninger
- mundtørhed
- synkebesvær
- svimmelhed
- kvalme
- uro i maven
- rysten
- trykken for brystet
- åndenød
- kvælningsfornemmelse
- føleforstyrrelser
- uvirkelighedsfølelse.
Hvornår har man behov for behandling af angst?
Hvis angsten er så omfattende, at den påvirker livskvaliteten, og den bliver fastlåsende i forhold til at leve det liv, vi gerne vil leve, kan man tale om en tilstand, hvor behandling er nødvendig. Angsten har da så meget indflydelse, at det kan være frugtbart at arbejde med at blive mindre styret af den i terapi. Ofte får man angst for angsten, hvilket yderligere begrænser ens livskvalitet, da man undgår, hvad man er bange for, og derfor kan gå glip af selve livet. Somme tider er det endda det, der betyder særlig meget for os, som er forbundet med størst angst, fordi vi netop har noget på spil. Det er ikke sikkert, at målet er at fjerne angsten. Den kan være dit sprog og tegn på, du skal lytte nærmere til dig selv, og hvad du har brug for med selvomsorg. Uanset om det er muligt helt at ”aflære” angsten eller ej, kan det give lindring at fjerne angsten for angsten ved at lære at leve i accepterende sameksistens med den.
Når vi møder vores angst med nysgerrighed, nærvær og selvomsorg fremfor at gøre den forkert, kan vi skabe en ny relation til den og forstå dens tidslinje. Vi kan undersøge, om der lige nu er reel fare og umødte behov, eller om den reagerer på fare og umødte behov fra fortiden. Angst kan ikke altid skelne mellem fortid og nutid. Den kan fryse fast i fortiden og skal hjælpes til at erfare, at i det nuværende øjeblik, er der trygt. Når vi således forstår vores angst, kan vi samarbejde med den og hjælpe den til at falde til ro. Vi kan lære dens udtryk, budskab og behov at kende, og vi kan på denne måde arbejde medfølende og bæredygtigt modsat at illusorisk fikse den væk. Når vi møder angsten på denne måde, lader vi den hjælpe os til at mærke efter, hvad den har brug for, og vi hjælper den til beroligelse, så vi kan føle tryghed og handle værdibaseret. Angsten er nemlig ikke længere nødsaget til at intensivere sin tydelige eller måske utydelige form på uhensigtsmæssige måder for at nå os.
Typer af angst
Der findes forskellige slags angst afhængig af, hvordan og hvornår den opleves. De mere omsiggribende tilstande har i det psykiatriske diagnosesystem forskellige betegnelser, hvoraf de mest almindelige er:
- social angst
- panikangst
- generaliseret angst
- fobi
- agorafobi
- OCD
- PTSD.
De skal forstås som kategorier, men i praksis overlapper de ofte hinanden, og mange har flere typer på samme tid og andre psykologiske problemstillinger som fx stress/udbrændthed og depression/tristhed samtidig. Tilstande er komplekse, og påvirker hinanden, og en undersøgelse af sammenhængene er central for den rette hjælp.
Kontrol og undgåelse bliver problemet
Angst griber ind i vores adfærd. Man undgår, hvad man er bange for. Man planlægger og forbereder sig uforholdsmæssigt meget for at være på forkant med angstfyldte situationer. Og man bruger unødvendig meget tid på bekymring og rumination herunder analyse af alle dele af en selv. Forskning viser, at kontrol og undgåelse er centrale elementer. I ACT betegner man det ”oplevelsesmæssig undgåelse”, og det kan have mange forskellige udtryk. Oplevelsesmæssig undgåelse er forsøg på at undgå svære og ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Vores tendens til kontrol medfører, at vi begynder at kæmpe for at undgå ubehag. Problemet er, at vores kamp bliver en del af problemet. Sagt på en anden måde bliver løsningen problemet.
Når vi forsøger at kontrollere og undgå angsten, bliver den intensiveret og vedligeholdt. Vi bliver blot mere angste. Ubehagelige følelser forsvinder ikke ved at forsøge at undertrykke dem, de får tværtimod ekstra næring, og bliver værre. Måske bliver angsten endda suppleret af følelser som tristhed, vrede og skam. Angsten bliver altså fodret af vores forsøg på kontrol, og vi mister paradoksalt nok kontrol, når vi søger kontrol. Angsten løber med endnu mere opmærksomhed, og vores givende tanker, følelser og handlinger får mindre plads. Kontrol- og undgåelsesstrategier er forståelige og naturlige, men har den effekt, at vi pludselig står med to problemer i stedet for et nemlig angsten og vores forsøg på at komme af med angsten. I stedet for at nærme os et liv med vitalitet og mening, fjerner vi os fra dette ved at begrænse vores udfoldelse.
At være og handle med angst
Modpolen til kontrol og undgåelse er accept. Accept indebærer ikke, at vi kan lide angsten, eller at vi resignerer, og ikke handler. Accept betyder at erkende, at angsten er der og dernæst at kunne være med den, at få en anden relation til den og dermed at kunne give den plads og rumme den. På den måde får angsten ikke lov at styre vores liv, og vi kan handle på måder, der giver vores liv værdi og mening, selvom vi føler ubehag. Når vi slipper kampen mod angsten, vil den miste sit tag og fylde mindre. Det drejer sig om at gøre, hvad der er vigtigt for os. At handle med angst fremfor at vente på at blive fri for den, lade os styre af den og leve et snævert liv med tab af mening. Det er væsentligt at skabe klarhed over vores værdier, da disse er motiverende for gradvis at eksponere os for situationer forbundet med ubehag og også på den måde dæmpe og omforme angsten.
Helhedsorienteret forståelse
Det er altså normalt og endda til tider gavnligt at føle angst, da det kan motivere os og hjælpe til at præstere bedre. Vi undersøger sammen, hvad angsten egentlig handler om, samt lærer nye færdigheder til at håndtere angsten og dermed kunne leve et meningsfuldt liv, selvom der er barrierer. Angst har det med at stå i vejen og dermed vedligeholde sig selv gennem onde cirkler. Nogle gange har vi brug for støtte til at bryde disse. Udover at arbejde med relationen til angsten kan kendskab til dens fysiologiske mekanismer i hjernen og i kroppen være hjælpsomt de såkaldte kamp/flugt reaktioner.
Tilgangen afhænger naturligvis af, hvilken type angst man har, og hvad der er hændt en, der er medvirkende til angsten. Det kan være relevant at gå ind i, hvordan angsten har fået sin plads. Når man bevæger sig nærmere ind i dette, giver det grundlæggende altid mening, at angsten er opstået. Hvordan var omstændighederne i dit liv, da angsten viste sig, eller der gjorde dig sårbar for den senere hen? Og hvordan er omstændighederne lige nu? Hvad forsøger angsten at beskytte dig imod og fortælle dig om dit liv og dine værdier? Når vi ser på angsten i dens helhed med øget forståelse, ændrer den sig.
Du kan læse en oversigtlig beskrivelse af de forskellige angsttilstande hos Psykiatrifonden og hos Angstforeningen.