Selvværd og selvomsorg

Af psykolog, ph.d. Emilie Strøm, 2019

Selvværd omhandler graden af positive selvevalueringer, og er ofte baseret på sammenligninger med andre. Det indebærer vores oplevelse af værdi. Lavt selvværd er, når det står alene uden støtte, meget ubehageligt, og forståeligt nok vil man gerne have det bedre med sig selv. Vi forestiller os derfor, at selvværd er noget, man nødvendigvis skal styrke.

Stræben efter højt selvværd kan have modsat virkning

Ønsket om at have et højt selvværd og forsøget på at få det kan have den modsatte effekt. Behovet for hele tiden at evaluere os selv positivt har sin pris. Når vi ikke lever op til, hvad vi ønsker eller fejler, har vi en tilbøjelighed til at møde os selv med selvkritik. Vi er ofte meget hårde ved os selv. Denne tilgang giver imidlertid ofte bagslag. Selvværd afhænger ofte af vores seneste oplevelse af egenskaber, evner og præstationer – success eller fiasko, og er dermed i evig forandring. Når vores positive følelser om os selv uundgåeligt indimellem svinder ind, daler vores følelse af værdighed. Behovet for højt selvværd kan også gøre det vanskeligere at erkende utilstrækkelige dele af os selv, der derfor ubevidst kan forblive oversete, fortolket på en ikke rimelig måde eller skjulte. Stræben efter højt selvværd kan altså være problematisk.

Self-compassion/selvmedfølelse er en anden vej til at have det bedre med sig selv end at jage et højt selvværd. Omsorgen heri giver motiverende kraft til udvikling og forandring samtidig med, den udgør den følelsesmæssige tryghed, der er nødvendig for at se sig selv klart uden fordømmelse.

At forøge selvomsorg frem for selvværd

Forskningen peger på, at selvomsorg er vigtigere end selvværd. Selvomsorg handler om at møde os selv med varme og venlighed fremfor kulde og selvkritik, når livet er svært, vi bemærker noget, vi ikke bryder os om ved os selv, ikke slår til eller fejler. Man anerkender, at det er menneskeligt at være uperfekt, og føler os dermed forbundne med andre i stedet for adskilte. Mindfulness er central i denne evne i form af anerkendelse og ikke-dømmende accept af svære følelser, som de opstår i det nuværende øjeblik.

Selvomsorg er modsat selvværd ikke baseret på positive vurderinger af en selv, men er en måde at relatere til sig selv på. Det giver bedre følelsesmæssig stabilitet, da det ikke svinger med oplevelsen af nederlag, social afvisning eller tab i bred forstand, men altid er ved hånden. Det er forbundet med bedre resiliens, mere stabil følelse af værdi, mere præcise selvopfattelser og mere omsorgsfulde relationer samt mindre projektiv vrede ved negativ feedback end selvværd. Vi får frigivet energi til at gøre, hvad der er vigtigt for os ved ikke at skulle fodre, forsvare og fikse vores selvværd. Nye handleperspektiver og -strategier kan altså være at øge selvomsorg i stedet for at øge selvværd.

Relationen til os selv

Sandheden er, at vi ikke kan forhindre tidvis lavt selvværd og derfor heller ikke de følelser, der følger med. Alle mennesker føler sig usikre, utilstrækkelige og uperfekte indimellem. Vi løber alle sammen ind i situationer, der opleves som truende for vores selvværd, og vi tvivler på os selv. Des mere vi kæmper imod tankerne, des mere magt får de. Hvad vi derimod kan gøre er at øve os i at respondere på disse svære tanker og følelser med accept og medfølelse over for os selv. Her er det altså ikke afgørende, om vores tanker er negative eller positive. Til forskel fra at fokusere på at lave om på tankerne, er det centrale, hvordan vi responderer på disse. Har vi fx tanken ”jeg er ikke god nok”, vil vi i stedet for at bekæmpe tanken blot mindfult bemærke tanken uden at smelte samme med den, behandle os selv med venlighed frem for selvkritik og minde os selv om det fællesmenneskelige aspekt.

Hvad er kernen?

Hvis man har lavt selvværd, er det ofte nemmere at bedre evnen til selvomsorg gennem accept af sine menneskelige begrænsninger med venlighed end det er at ændre sine selvevalueringer fra negative til positive. Lavt selvværd bliver også både påvirket af og påvirker tilstande som angst, depression og stress. Forskningen peger på, at selvomsorg har bedre effekt på psykisk helbred end at forsøge at forbedre selvværdet, der ikke altid er så nemt. Hvis man har lavt selvværd har det mindre effekt på en, hvis man samtidig har meget selvomsorg. Det betyder, at selv hvis man har negative tanker om sig selv, har disse mindre indflydelse på ens velbefindende. Selvomsorg har de samme fordele som højt selvværd. Både ACT og mindfulness samt CFT herunder MSC er metoder til at øge selvomsorg og dermed begrænse problemer forbundet med selvværd. Pointen er, at vi ikke behøver at have højt selvværd for at trives og leve et liv med mening og formål.

Helhedorienteret syn på selvværd

Forskning viser, at selvværd og skam hænger sammen på den måde, at lavt selvværd udpringer af særligt skam. Det er ikke tilfældigt, man udvikler skam. Jeg har forståelse for disse deles historie og intention og samtidig fokus på at blive mere frie til at gøre, hvad der er værdifuldt for os. Alle sårbare dele af os selv har dybest set en beskyttende intention også tanker og følelser om at være forkert, fejlbehæftet og måske uelskelig. De kan tidligere have hjulpet os med at fungere bedst muligt i verden, så vi undgik fordømmelse, afvisning og tab, men er ikke hensigtmæssige, og har negative konsekvenser. Skam er en social følelse, og rummer en spejling i den andens blik. Den kan blive til indre forhindringer, der står mellem os og muligheden for at udleve vores værdier. Den øgede fortåelse vi sammen skaber for, hvor skam kommer fra og dens intention, gør det som regel lettere at håndtere og endda forløse den. Med selvomsorg har vi noget at holde skam og medfølgende lavt selvværd med, så vi kan leve autentisk.